Hvis en eltavle skal åbnes med spænding, skal der tages en række sikkerhedsforanstaltninger. Der er under selve åbningen af tavlen fare for at udløse en lysbue pga. at en metalgenstand falder ned på en ledende del og udløser en kortslutning. Derfor er det vigtigt at kende lysbueenergi størrelsen for at tage de nødvendige forholdsregler.
Kurset viser vores tolkning af EN 50110 samt anbefalinger til håndtering af elsikkerhed under åbning af tavlen. For at åbne en eltavle skal den være opmærket med lysbueenergi. Hvis tavlen ikke er opmærket, kræver det ekstra kompetencer, som en elektriker ikke har, og forundersøgelser af kortslutningsstrøm i tavlen samt brydetid. Alternativt må eltavlen gøres spændingsløs.
Manglende lysbueenergiopmærkning på eltavler
Kan eltavlen åbnes med spænding på?
Det korte svar er NEJ. Er eltavlen ikke opmærket med lysbueenergi, kan man ikke sikre sig at have de rigtige værnemidler. Der er dog en undtagelse; Hvis tavlen har en lav kortslutningsstrøm under ca. 2 kA, antages det, at der ikke kan opbygges en stående lysbue, og der er ikke behov for særlig beskyttelse.
Hvad gør vi som termografist?
Siden 2019 har EN 50110 været gældende, og der er blevet set igennem fingrene med åbning af store eltavler, som ikke har været opmærket med lysbueenergi.
Vi anbefaler, sammen med det tekniske kursuscenter Rohde Consulting, at skrive denne notits tydeligt i termografirapporten:
"Alle eltavler bør være forsynet med tydelig mærkning af den beregnede lysbueenergi. Det anbefales at verificere, at indstillingerne på maksimalafbryderen er korrekte, så både selektivitet og udløsningskarakteristik opretholdes. Korrekt indstilling er afgørende for at beskytte tavle og installation samt for at begrænse energigennemslippet og dermed reducere den potentielle lysbueenergi ved en kortslutningshændelse. Hvis eltavlerne ikke er opmærket med lysbueenergi, vil det ved adskillelse være nødvendigt at gøre dem spændingsløse."
Vi anbefaler også, at tage vores kursus i eltermografi
TSE-Learning bruger cookies
Vi bruger cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden.
Hvis du klikker på Knappen 'Accepter', godkender du at vi sætter cookies til brug for statistik.
Hvis du klikker på knappen 'afvis' sætter vi ikke cookies til statistik.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at gå til vores cookie politik.